Udskriv denne side

Tilbud fra Hørsholm Kommune

Intervalgang - Gå dig til et sundere helbred

Hørsholm Kommune tilbyder intervalgang hver mandag kl. 11.00-11.45.

Det er en motionsform bestående af intervaller, hvor man skiftevis går hurtigt og langsomt.

Vi går med en nyudviklet app, der tilpasses den enkeltes niveau og guider os til at gå i det rette tempo. Det er en skånsom motionsform, hvor alle kan være med.

Hvis du har en iPhone eller iPod, kan du downloade app’en til den. Ellers kan du gratis låne en iPod af kommunen, hvor app’en er installeret.

Der er fælles introduktion og derefter afgang fra Caféen på Louiselund (indgang 9). Du behøver ikke at tilmelde dig, mød bare op.

Hvorfor intervalgang?

Intervalgang har meget gavnlige effekter for diabetes-patienter. Det forbedrer evnen til at regulere blodsukker, forbedrer konditionen og sænker kolesteroltallet. Desuden forbrænder intervalgang mere af det farlige fedt på maven end en almindelig gåtur.

Patientuddannelse

Hørsholm Kommune tilbyder patientuddannelse til borgere med diabetes. Det omfatter fysisk træning, teoretisk undervisning og praktisk madlavning over 10 uger.

Tilbuddet kræver henvisning fra egen læge.

Foto: Claus Bjørn Larsen